Den 18. december vågnede Julie og Julius tidligt. Farmor lå stadig og snorkede.
”Farmor, farmor, kan du ikke vågne. Nu har vi sovemidlet. Så mangler vi bare chokoladeflødebollerne. Kan du hjælpe os med dem,” spurgte Julie.
Farmor rejste sig søvndrukkent op i sengen.
”Jo, jo, lad os lige få fat i opskriftsbogen,” sagde hun.
Endnu en gang hev hun den store, tunge bog ned fra hylden. Julius var lidt bekymret for, om der skulle dukke noget mere op om bjørne eller andre vilde dyr.
Farmor bladrede og fandt en opskrift.
”Hm…, vi skal bruge ½ deciliter vand, 150 gram sukker, ½ deciliter flydende honning, en halv stang vanilje, tre æggehvider, 1 spiseskefuld sukker, 15 tynde småkager og 250 gram mørk chokolade. Jeg tror, vi har det meste – det vil sige, jeg skal først lige bage småkagerne, men det sværeste bliver at skaffe chokolade og honning. Den slags kan man slet ikke få på troldemarkedet. Det er alt for lækkert.”
”Hvad gør vi så,” spurgte Julie.
Farmor tænkte sig lidt om.
”I må nok spørge Alf, den gamle alf, der bor i det lyserøde hus lige uden for skoven. Han har bier i baghaven, og et cacaotræ i forhaven, så måske kan han hjælpe. Men han vil ikke have, at der er nogen der ved, at han har det. Jeg opdagede det bare ved et tilfælde for mange år siden.”
”Farmor, farmor, kan du ikke vågne. Nu har vi sovemidlet. Så mangler vi bare chokoladeflødebollerne. Kan du hjælpe os med dem,” spurgte Julie.
Farmor rejste sig søvndrukkent op i sengen.
”Jo, jo, lad os lige få fat i opskriftsbogen,” sagde hun.
Endnu en gang hev hun den store, tunge bog ned fra hylden. Julius var lidt bekymret for, om der skulle dukke noget mere op om bjørne eller andre vilde dyr.
Farmor bladrede og fandt en opskrift.
”Hm…, vi skal bruge ½ deciliter vand, 150 gram sukker, ½ deciliter flydende honning, en halv stang vanilje, tre æggehvider, 1 spiseskefuld sukker, 15 tynde småkager og 250 gram mørk chokolade. Jeg tror, vi har det meste – det vil sige, jeg skal først lige bage småkagerne, men det sværeste bliver at skaffe chokolade og honning. Den slags kan man slet ikke få på troldemarkedet. Det er alt for lækkert.”
”Hvad gør vi så,” spurgte Julie.
Farmor tænkte sig lidt om.
”I må nok spørge Alf, den gamle alf, der bor i det lyserøde hus lige uden for skoven. Han har bier i baghaven, og et cacaotræ i forhaven, så måske kan han hjælpe. Men han vil ikke have, at der er nogen der ved, at han har det. Jeg opdagede det bare ved et tilfælde for mange år siden.”
*
Endnu engang kyssede farmor Julius og Julie farvel.
”I kommer tilbage. Jeg véd I kommer tilbage, sagde hun,” og så gik nissebørnene af sted. Iført det sædvanlige troldetøj. De gik ud af skoven og fandt det lyserøde hus. De bankede på, og døren blev åbnet af en gammel alf, der ikke var højere end Julius. Han havde et langt hvidt skæg.
”Hvad vil I,” spurgte han nervøst.
”Dav, vi vil høre om, du har noget honning og noget chokolade,” spurgte Julie.
Alf så endnu mere nervøs ud. Hans øjne flakkede.
”Ne-ne-ne-nej, de-de-de-det har jeg ikke,” svarede han.
”Bare en lille smule,” bad Julie.
”Ne-ne-ne-nej, sl-sl-slet ikke,” gentog han og lukkede døren.
”Åh,” sagde Julie, ”hvordan skal vi dog få fat i noget chokolade og noget honning? Vi skal bare have det, så vi kan give det til dragen. Ellers beholder troldene magten.”
”Troldene,” udbrød Julius, ”hvor er vi dumme! Han tror jo, vi er trolde. Kig ned af dig selv.”
Julius bankede på igen, ingen åbnede op. Julius tog i døren. Den gik op.
”A-a-alf,” råbte han, ”hvor er du?”
”I kommer tilbage. Jeg véd I kommer tilbage, sagde hun,” og så gik nissebørnene af sted. Iført det sædvanlige troldetøj. De gik ud af skoven og fandt det lyserøde hus. De bankede på, og døren blev åbnet af en gammel alf, der ikke var højere end Julius. Han havde et langt hvidt skæg.
”Hvad vil I,” spurgte han nervøst.
”Dav, vi vil høre om, du har noget honning og noget chokolade,” spurgte Julie.
Alf så endnu mere nervøs ud. Hans øjne flakkede.
”Ne-ne-ne-nej, de-de-de-det har jeg ikke,” svarede han.
”Bare en lille smule,” bad Julie.
”Ne-ne-ne-nej, sl-sl-slet ikke,” gentog han og lukkede døren.
”Åh,” sagde Julie, ”hvordan skal vi dog få fat i noget chokolade og noget honning? Vi skal bare have det, så vi kan give det til dragen. Ellers beholder troldene magten.”
”Troldene,” udbrød Julius, ”hvor er vi dumme! Han tror jo, vi er trolde. Kig ned af dig selv.”
Julius bankede på igen, ingen åbnede op. Julius tog i døren. Den gik op.
”A-a-alf,” råbte han, ”hvor er du?”
*
Ingen svarede.
”Det kan være han gemmer sig,” sagde Julie.
”A-a-alf,” råbte Julius igen.
Så tog han en chance. Han var helt ærlig:
”A-a-alf, kom frem… Vi er nisser. Ikke trolde,” sagde han.
Forskræmt dukkede Alf frem fra sengen, som han var kravlet ind under.
”Hvad vil I,” spurgte han.
Resolut hev Julie troldeparykken af, så Alf kunne se hendes røde hue.
”Se her, Alf, vi er ikke trolde. Vi er nisser. Og vi beder dig om honning og chokolade, fordi vi skal bruge det i kampen mod troldene. Sådan så dragen ikke æder os,” sagde hun.
Alf tøvede. Kiggede længe på dem.
”Okay,” sagde han så. ”Jeg tror på jer. Hvis I var trolde, ville I sikkert straffe mig, men jeg har faktisk dyrket cacaotræet i min have, og samlet honning fra bierne. Her skynd jer. Tag det og gå.”
Alf fandt en stor krukke fyldt med honning, og en ordentlig klump chokolade pakket ind i papir.
”Og gå så. Troldene må ikke se jer her. Men… Held og lykke.”
”Det kan være han gemmer sig,” sagde Julie.
”A-a-alf,” råbte Julius igen.
Så tog han en chance. Han var helt ærlig:
”A-a-alf, kom frem… Vi er nisser. Ikke trolde,” sagde han.
Forskræmt dukkede Alf frem fra sengen, som han var kravlet ind under.
”Hvad vil I,” spurgte han.
Resolut hev Julie troldeparykken af, så Alf kunne se hendes røde hue.
”Se her, Alf, vi er ikke trolde. Vi er nisser. Og vi beder dig om honning og chokolade, fordi vi skal bruge det i kampen mod troldene. Sådan så dragen ikke æder os,” sagde hun.
Alf tøvede. Kiggede længe på dem.
”Okay,” sagde han så. ”Jeg tror på jer. Hvis I var trolde, ville I sikkert straffe mig, men jeg har faktisk dyrket cacaotræet i min have, og samlet honning fra bierne. Her skynd jer. Tag det og gå.”
Alf fandt en stor krukke fyldt med honning, og en ordentlig klump chokolade pakket ind i papir.
”Og gå så. Troldene må ikke se jer her. Men… Held og lykke.”
*
Da Julius og Julie kom hjem, duftede hele nissehulen. Farmor havde bagt småkager.
”Fantastisk,” sagde hun, da Julie og Julius kom med honning og chokolade. Så varmede hun vand, sukker og honning i en gryde på komfuret. Piskede æggehviderne stive med sukker og hældte den varme honning sammen med det – hvorefter hun piskede endnu mere. Resultatet blev en hvid skum.
”Mums, den smager himmelsk,” sagde Julius, da han fik en smagsprøve.
Farmor lagde skummet oven på småkagerne, og så smeltede hun chokoladen i gryden. Til sidst hældte hun forsigtigt chokoladen hen over småkagerne med skum på toppen – og vupti. Femten flødeboller stod på risten.
”Wouv, farmor, det ser godt ud. Må vi ikke smage,” spurgte Julie.
Farmor rystede på hovedet.
”Nej, de er alle sammen til dragen. Og nu må I snart af sted. Der er kun fem dage tilbage til juleaften, og I skal jo nå det inden. Ellers slipper troldene aldrig magten.”
Julie nikkede.
”Det er okay farmor. Nu har vi også, hvad vi skal bruge. Både usynlighedsdrikken, sovemidlet og chokoladeflødebollerne. For ikke at glemme kalenderlyset. Så i morgen er vi klar til at tage af sted”.
”Fantastisk,” sagde hun, da Julie og Julius kom med honning og chokolade. Så varmede hun vand, sukker og honning i en gryde på komfuret. Piskede æggehviderne stive med sukker og hældte den varme honning sammen med det – hvorefter hun piskede endnu mere. Resultatet blev en hvid skum.
”Mums, den smager himmelsk,” sagde Julius, da han fik en smagsprøve.
Farmor lagde skummet oven på småkagerne, og så smeltede hun chokoladen i gryden. Til sidst hældte hun forsigtigt chokoladen hen over småkagerne med skum på toppen – og vupti. Femten flødeboller stod på risten.
”Wouv, farmor, det ser godt ud. Må vi ikke smage,” spurgte Julie.
Farmor rystede på hovedet.
”Nej, de er alle sammen til dragen. Og nu må I snart af sted. Der er kun fem dage tilbage til juleaften, og I skal jo nå det inden. Ellers slipper troldene aldrig magten.”
Julie nikkede.
”Det er okay farmor. Nu har vi også, hvad vi skal bruge. Både usynlighedsdrikken, sovemidlet og chokoladeflødebollerne. For ikke at glemme kalenderlyset. Så i morgen er vi klar til at tage af sted”.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar