fredag den 24. november 2017

Nisserne i troldeskoven - kapitel 16

Det var den 16. december. Lige akkurat. Klokken var to minutter over tolv, og Julie og Julius sad ved bordet sammen med vagttrolden. Han havde hældt øl i tre glas. 
”Hey, vi skal da have lidt musehaler til den gode troldeøl,” sagde vagttrolden og rejste sig.
”Hurtig, hæld vand i glasset. Fra farmors flaske. Vi må ikke drikke og blive fulde,” hviskede Julius. Så hældte han den troldeøl, som vagttrolden netop havde hældt op til ham og Julie, ud på gulvet.
Da vagttrolden igen vendte sig rundt, så det stadig ud som om der var øl i alle tre glas – men Julie havde byttet hendes og Julius´ ud med vand.
”Se her, nogle lækre musehaler, jeg har selv fanget musene, fordi jeg er så sej. Vil I høre om det? Vil I høre om, hvor sej jeg er,” spurgte vagttrolden.
Julie og Julius nikkede.
”Jamen, så tag en musehale, så skal I høre.”
Det vendte sig i maven på Julius. En musehale. Kunne man forestille sig noget klammere. Jo, måske en levende edderkop, og det havde han jo spist. Der var ikke noget at gøre. Vagttrolden var nødt til at blive ved med at tro, at han og Julie var trolde – og trolde elsker musehaler. Han tog en bid, og mærkede hvordan han var lige ved at kaste op.
”Lækkert ikke,” sagde vagttrolden med et stort grin. ”Som sagt, dem har jeg selv fanget. Og I vil jo gerne høre om, hvordan det er at være vagttrold, ik.”
Igen nikkede Julius og Julie for fuld kraft.
”Når man er på vagt ved troldeborgen, skal man være klar hele tiden. Hvis der kommer nogle fjender, skal man kæmpe mod dem. Og man må kun lukke dem ind, der kender kodeordet, og kodeordet vil jeg selvfølgelig ikke fortælle til jer.”
”Nej, nej,” sagde Julius, ”det behøver du heller ikke, men fortæl hvordan du var så sej med de mus.”

*

Vagttrolden smilede stolt.
”Når man er på vagt får man selvfølgelig mad. Der kommer nogle troldedamer rundt med en grød til alle mellem klokken otte og ni om aftenen. De laver den i en kæmpe gryde og deler den rundt til alle vagttrolde i hele troldeborgen. Og den smager da godt, der er både spyt og frøstykker i den, det er slet ikke det, men… sådan en grød er jo ikke lige så lækker som en edderkop eller en musehale. Så jeg har fundet ud af, at jeg kan gå på jagt, når jeg er vagt. Så ligger jeg på lur foran musehullet, og hvis musene kigger frem, kaster jeg sten efter dem. Og sådan. Bum. Fanger jeg dem, fordi jeg er så sej.
”Nemlig, ja,” sagde Julius, ”fordi du er så sej, så sej.”
Vagttrolden tog et par ordentlige slurke af sin troldeøl.
”Drik, børn, drik,” sagde han.
Julius og Julie nikkede og drak løs. Af deres vand, men det vidste vagttrolden jo ikke.
”Fortæl mere om, hvor sej du er, har du nogensinde været med til at fange nogen,” spurgte Julie.
”Nej,” sagde vagttrolden, ”men jeg ved, hvor der er nogle fanger.”
”Ved du? Aih, du er bare den sejeste af de seje,” sagde Julius, ”hvor er de?”
”Ja, det må jeg jo ikke sige.”
Vagttrolden tog endnu en kæmpe slurk. Han var allerede ved at være ret fuld, og stemmen blev lidt sløret.
”Jeg må ikke fortælle til nogen – ikke til nogen som helst – at fangerne er i fangekælderen, der ligger allerdybest nede i troldeborgen. Jeg må ikke fortælle til nogen – ikke til nogen som helst – at man kun kan komme ned i fangekælderen, hvis man går forbi den store drage, der elsker chokoladeflødeboller. Hvis den får en chokoladeflødebolle, bliver den ganske blid, og falder bare i søvn. Men ellers – er den livsfarlig. Den spyr ild og slår alle ihjel, der passerer forbi. Men det må jeg ikke fortælle til nogen. Ikke til nogen som helst. Det er nemlig en hemmelighed. En stor hemmelighed.
”Nej, det skal du selvfølgelig ikke fortælle,” sagde Julius. ”Hvor er det dog en lækker troldeøl.”

*

Vagttrolden smilede.
”Lækker, det er den ja. Og jeg kommer også helt til at skulle tisse af den.”
Så rejste han sig. Knappede bukserne ned og plaskede tis ud over hele gulvet.
”Ahhhh, det lettede.”
Nu kunne Julius bedre forstå, at der lugtede sådan af tis. Der var ikke noget toilet, men det syntes trolden tilsyneladende bare var lækkert.
”Åh, ja, jeg føler mig rigtig hjemme her i min klamme hule,” sagde han.
Vagttrolden hentede nogle flere flasker. Han lagde vist ikke rigtig mærke til, at Julie og Julius næsten ikke drak noget, og han lagde slet ikke mærke til, at det var vand de drak. Han blev bare ved med at fortælle den ene historie efter den anden, og langsomt begyndte mørket at forsvinde uden for hulen og lyset brød igennem.
”Vi skal da også synge lidt,” sagde vagttrolden.
”Troldeøl og troldesprut – det er godt – kom slå en prut,” begyndte han.
”Må vi ikke se din seje vagtdragt. Du er så sej, så sej,” spurgte Julie.
Vagttrolden rejste sig op. Han slingrede helt på benene. Op af dragkisten hev han en grøn dragt fyldt med blå V´er. Og en hue med fjer i toppen.
”Se, det er min vagtdragt. Med V´er der står for vagt. Og så må jeg selvfølgelig ikke fortælle jer, at man altid skal tage fjerene af huen, når man går ind i troldeborgen, for så ved alle, at det er en rigtig vagt, der kommer.”
”Nej, nej, det skal du selvfølgelig ikke fortælle os,” sagde Julie.

*

Lidt efter begyndte vagttrolden igen at synge. Denne gang med Julie og Julius som kor:
”Troldeøl og troldesprut – det er godt – kom slå en prut.”
Vagttroldens øjne begyndte at køre rundt. Han lukkede øjnene og åbnede dem igen. Lukkede og åbnede. Lukkede og åbnede.
”Her tag lidt mere troldeøl,” sagde Julius.
Vagttrolden tog en ordentlig slurk, og faldt ind over bordet med et brag.
”Kom,” hviskede Julie, ”vi tager vagtdragten.”
Julius rystede på hovedet.
”Nej, vi skal først have fat i nogle chokoladeflødeboller til dragen. Og så må vi komme tilbage. Hvis dragten først er væk, har vi ikke lang tid til at bruge den, for hvis vagttrolden opdager at den er væk, slår han sikkert alarm. Kom vi går nu.”
Julie og Julius skyndte sig ud af vagthulen. Solen stod allerede højt på himlen.
”Vi går tilbage til farmor. Hun må vide, hvordan vi kan skaffe chokoladeflødeboller til dragen,” sagde Julius.
Da de kom hjem til nissehulen, så farmor meget overrasket ud.
”Jeg vidste I ville komme tilbage,” sagde hun. ”Men så hurtigt?”
”Vi har fundet ud af en masse, og vi skal nok få lavet en god plan,” sagde Julius. ”Men nu må vi først se at få sovet lidt. I morgen skal vi nok finde på noget.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar