fredag den 24. november 2017

Nisserne i troldeskoven - 5. kapitel

Det var den 5. december, men det vidste Julie og Julius ikke.
I hulen var der lunt og rart, og de sad alle sammen i farmors seng.
”Fortæl om dengang mormor blev fanget,” bad Julie.
Farmor rystede på hovedet.
”Det er en frygtelig historie.”
Julius smed en brændeknude ind i bålet.
”Ja,” sagde han, ”men vi vil rigtig gerne høre den.”
Og så begyndte farmor:
”Det var en kold dag. Sneen lå i tykke bunker udenfor vores hule, og der var ikke mere brænde. Ikke så meget som en pind tilbage.
”Jeg henter noget, og jeg tager Granduft med,” sagde jeres mormor.
Selvfølgelig prøvede jeg at tale hende fra det. Jeres mor, Granduft, skulle under ingen omstændigheder med ud til kæmpetrolden.
”Ellers fryser vi ihjel. Og Granduft er jo stor nu, hun er snart voksen,” sagde jeres mormor.

*

Farmor stirrede ud i luften. Det var som om, hun var gået helt i stå med sin historie.
”Og hvad så,” spurgte Julie, ”hvad skete der så?”
Farmor sukkede.
”Ja, så gik de jo af sted. Med rygsækkene på ryggen, ligesom I gjorde i går. ”Vi ses,” sagde jeg, og så dem forsvinde ind i skoven.
”Bare han sover,” sagde jeres mor, ”hvis han vågner, ved jeg ikke, hvad han gør ved os.”
Og da de kom hen til kæmpetrolden, sov han faktisk også.
”Råhh pyhhh, råhhh pyhhh.”
”Vi lister os ind,” hviskede jeres mormor, og så gik det faktisk også fint.
De sneg sig ind, fik fat i øksen, kom ud af hulen, fik brændet kløvet og rygsækkene fyldt. Først da de skulle lægge øksen tilbage, gik det galt. Jeres mor mærkede noget, der kildrede dybt nede i halsen.
- Ah, ah, ah… begyndte hun.
- Stop Granduft, hviskede jeres mormor desperat, ”nys ikke!”
Men der var ikke noget at gøre. Nyset kom helt nede fra bunden af maven og voksede sig større og større.
- AHHHHHHHH TJUUUUUU!
Og så igen:
- AHHHHHHHH TJUUUUUU! AhHHHHH TJUUUUUU!
*
Kæmpetrolden holdt op med at snorke:
”Rååhhh! Hva,” sagde han og satte sig op med et sæt. Jeres mor stirrede skrækslagen på ham, og så hørte hun den mest uhyggelige lyd, hun nogensinde havde hørt. Hans brøl lød næsten som en løves:
”ARRRHHHHH!!!!! Hvem vækker mig!”
Trolden svang sine kæmpestore fødder ud på gulvet, og rejste sig op. Stor som et grantræ:
”ARRHHHHHH!!!! NISSER!!! NISSER I MIT HJEM!!!”
Jeres mor tog sig til hovedet, og opdagede, at parykken var gledet ned. Kæmpetrolden rakte sin lange kæmpeklo af en hånd frem. Den kom så tæt på jeres mors ansigt, at hun kunne se de lange, sorte hår, der voksede på hans fingre.
”STOP! Tag mig! Æd mig! Se, hvor lille hun er. Hun mætter ingenting,” råbte jeres mormor.
”HVAADDD,” brølede trolden, ”skal du bestemme over mig!”
”Nej, nej, nej, men jeg er bare tykkere end hende. Jeg mætter mere end hende,” råbte jeres mormor.
Så gik kæmpetrolden over mod hende.
Hans store fødder gungrede mod gulvet.
”ARRRRHHHHHH!!!!”

*

”Løb, Granduft, løb…,” skreg jeres mormor.
Og så løb jeres mor. Hendes fødder hamrede hen over jorden. Som en hest i gallop. Gadagung-gung-gung-gadagung-gung-gung. Hun løb så stærkt, at jeres morfar, hurtigløberen, ville have været stolt.
”ARRRRRHHHHHHH!!!!” brølede trolden bag hende. Men jeres mor nåede ud af hulen. Ud mellem træerne. Ud, ud, væk.
”Jeg har bundet den første nisse. Nu vil jeg binde den anden,”  brøllede trolden bag hende. Men han kunne ikke se hende, for jeres mor havde skjult sig mellem træerne. Hun nåede frem til vores hule uden, at trolden fik hende – og uden at han så, hvor vi bor.
Farmor begyndte at græde, og nu græd Julius og Julie også.
”Og hvad skete der så med mormor? Hvor er hun nu,” spurgte Julie.
”Jeg tror hun er i Troldeborgen. Jeg tror hun er i troldefængslet ved den stygge drage,” svarede farmor.
”Så kæmpetrolden åd hende ikke,” spurgte Julius.
”Nej, det tror jeg ikke. For der stod i troldeavisen, at en nisse var blevet fanget og fængslet, og der gik lang tid før, vi igen turde hente øksen og hugge brænde, men vi er jo nødt til det. Ellers fryser vi ihjel,” sagde farmor.
Julius bed tænderne sammen.
”Jeg befrier hende,” sagde han, ”en dag befrier jeg både mormor og morfar.”
Farmor nikkede.
”Ja,” sagde hun, ”en dag befrier du mormor og morfar.”


Copyright: Maria Rørbæk / http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com/

Ingen kommentarer:

Send en kommentar