Det var den 3. december, men det vidste Julie og Julius ikke. De sad ved bordet efter at have spist det sidste af farmors gode gryderet.
”Farmor, fortæl om dengang morfar blev fanget,” bad Julius.
”Åh, nej,” svarede farmor, det er sådan en sørgelig historie.”
”Åh, jo, kom nu. Vi vil gerne høre det.”
”Okay, så kom med op i sengen, så vi kan holde varmen,” svarede farmor, og lidt efter puttede de sig alle tre under den store dyne.
”Det var dengang jeres mormor var gravid med jeres mor. Hun havde sådan en stor tyk mave, større end hvis man har spist tre gryde-fulde grød,” begyndte farmor.
”En dag var hun og morfar reddet hen til det store marked i den modsatte ende af troldeskoven. Der kom vi ellers aldrig, men jeres mormor ville bare af sted.”
Farmor rystede på hovedet.
”Det var utrolig dumt af jeres mormor. Hun var jo gravid, så hun skulle være blevet hjemme og have passet på sig selv, men hun var jo også en…”
Farmor tøvede lidt. Stoppede fortællingen og kiggede sig uroligt omkring.
”Hun var jo også en nisse,” fortsatte hun med dæmpet stemme.
”Farmor, fortæl om dengang morfar blev fanget,” bad Julius.
”Åh, nej,” svarede farmor, det er sådan en sørgelig historie.”
”Åh, jo, kom nu. Vi vil gerne høre det.”
”Okay, så kom med op i sengen, så vi kan holde varmen,” svarede farmor, og lidt efter puttede de sig alle tre under den store dyne.
”Det var dengang jeres mormor var gravid med jeres mor. Hun havde sådan en stor tyk mave, større end hvis man har spist tre gryde-fulde grød,” begyndte farmor.
”En dag var hun og morfar reddet hen til det store marked i den modsatte ende af troldeskoven. Der kom vi ellers aldrig, men jeres mormor ville bare af sted.”
Farmor rystede på hovedet.
”Det var utrolig dumt af jeres mormor. Hun var jo gravid, så hun skulle være blevet hjemme og have passet på sig selv, men hun var jo også en…”
Farmor tøvede lidt. Stoppede fortællingen og kiggede sig uroligt omkring.
”Hun var jo også en nisse,” fortsatte hun med dæmpet stemme.
*
”Og nisser elsker jo hygge, og at gøre andre glade, så jeres mormor ville bare ned på det marked. Jeg tror det var fordi, hun selv ville vælge noget garn, så hun kunne strikke noget babytøj…. Nå, men i hvert fald var hende og jeres morfar reddet ned på markedet. De havde selvfølgelig taget troldetøj på og skjult deres nissehuer under troldeparykkerne, men det var et frygteligt blæsevejr. Bladene hvirvlede gennem luften, og vinden fik troldeklæderne til at blafre. De stod midt inde på markedet, omgivet af trolde i alle størrelser. Store og små. Og lige pludselig kom der et ordentligt vindstød. Huuuhhhhh, sagde det. Og så røg jeres mormors paryk af. Eller det vil sige, helt af røg den ikke, for hun nåede at gribe fat i den, men halvt røg den af, og det var nok til at man kunne se den røde nissehue nedenunder.
”Hov! Så jeg ikke lige en nissehue,” var der en trold, der sagde. Han stod lige ved siden af jeres mormor, og nu tog han fat i hende med sine lange, behårede troldehænder.
Jeres mormor havde fået skubbet parykken på plads, så man ikke længere kunne se nissehuen, og nu prøvede hun at forsvare sig.
”En nisse. Vel er jeg ej en nisse. Se på mig. Ligner jeg vel nogen nisse,” sagde hun.
”Jeg skal hurtigt få at se, om du er nogen nisse. Jeg hiver dig bare i håret,” sagde trolden.
Og så var det, at jeres morfar slog til. Han vidste, at jeres mormor ville blive afsløret, hvis troldene begyndte at hive i hendes hår. Og at hun ikke ville have en chance for at slippe væk. For med babyen i maven kunne hun ikke løbe stærkt. Det kunne morfar til gengæld. Og nu sprang han op på en bod for at aflede opmærksomheden fra mormor.
”Hov! Så jeg ikke lige en nissehue,” var der en trold, der sagde. Han stod lige ved siden af jeres mormor, og nu tog han fat i hende med sine lange, behårede troldehænder.
Jeres mormor havde fået skubbet parykken på plads, så man ikke længere kunne se nissehuen, og nu prøvede hun at forsvare sig.
”En nisse. Vel er jeg ej en nisse. Se på mig. Ligner jeg vel nogen nisse,” sagde hun.
”Jeg skal hurtigt få at se, om du er nogen nisse. Jeg hiver dig bare i håret,” sagde trolden.
Og så var det, at jeres morfar slog til. Han vidste, at jeres mormor ville blive afsløret, hvis troldene begyndte at hive i hendes hår. Og at hun ikke ville have en chance for at slippe væk. For med babyen i maven kunne hun ikke løbe stærkt. Det kunne morfar til gengæld. Og nu sprang han op på en bod for at aflede opmærksomheden fra mormor.
*
”Nisse, her skal I en nisse,” råbte jeres morfar. Og så smed han alt troldetøjet og kastede parykken. Og så kan det ellers nok være at trolden glemte alt om jeres mormor.
”En nisse, en nisse,” råbte han.
”Der er en nisse. Fang nissen,” brølede en anden. Og så begyndte alle troldene at råbe i munden på hinanden:
”Nisse, nisse, se den nisse, nisse, nisse, fang den nisse!”
Og så spurtede jeres morfar af sted. Han løb så hurtigt at troldene ikke kunne fange ham, selv om de prøvede. Og mormor kunne liste væk i alt postyret, hen til hendes hest, der stod i udkanten af markedet.”
Nu fik farmor igen sit triste udtryk i øjnene.
”Det hele kunne være gået rigtig godt,” sagde hun.
”Hvis bare jeres morfar var løbet lidt længere, var han kommet ind i skoven, og så kunne mormor have samlet ham op på hesten. Men jeres morfar faldt. Hans fod ramte en rod, og så snublede han. Bam! Lige ned på jorden. Han prøvede at komme op igen, men det var for sent. Bare de få sekunder var nok til, at en stor tyk trold kunne indhente ham.
”En nisse, en nisse,” råbte han.
”Der er en nisse. Fang nissen,” brølede en anden. Og så begyndte alle troldene at råbe i munden på hinanden:
”Nisse, nisse, se den nisse, nisse, nisse, fang den nisse!”
Og så spurtede jeres morfar af sted. Han løb så hurtigt at troldene ikke kunne fange ham, selv om de prøvede. Og mormor kunne liste væk i alt postyret, hen til hendes hest, der stod i udkanten af markedet.”
Nu fik farmor igen sit triste udtryk i øjnene.
”Det hele kunne være gået rigtig godt,” sagde hun.
”Hvis bare jeres morfar var løbet lidt længere, var han kommet ind i skoven, og så kunne mormor have samlet ham op på hesten. Men jeres morfar faldt. Hans fod ramte en rod, og så snublede han. Bam! Lige ned på jorden. Han prøvede at komme op igen, men det var for sent. Bare de få sekunder var nok til, at en stor tyk trold kunne indhente ham.
*
”Hurra! Jeg har nissen! Se hvor god jeg er! Jeg har nissen,” brølede han.
Nu græd farmor igen. Det gjorde hun tit, når hun fortalte om gamle dage.
”Ja, og så fangede de jeres morfar. De bandt ham med et reb og førte ham af sted. Hen til den store troldeborg og troldefængslet med den skrækkelige drage.”
Farmor rystede igen på hovedet.
”Ja, det var i hvert fald sådan jeres mormor fortalte historien, da hun kom hjem til hulen.”
Farmor tørrede tårerne væk med hjørnet af dynen.
”Som jeg sagde: Det er en skrækkelig historie, men der var i hvert fald en god ting, og det var jeres mormor. Hun kom hjem. I sikkerhed. Og hun havde jo jeres mor i maven. Og få uger efter fødte hun jeres mor. En dejlig, dejlig unge. Så jeres morfar gjorde i hvert fald noget godt. Han reddede jeres mor og mormor.
Og det var også det, han gerne ville. Passe godt på dem.”
”Og hvad så med morfar, hvor er han nu,” spurgte Julius.
Farmor rystede på hovet.
”Jeg ved det ikke, min dreng… Han er nok i troldefængslet i troldeborgen.”
”Så befrier jeg ham! En dag befrier jeg ham,” råbte Julius.
Denne gang nikkede farmor. Så tørrede hun et par tørre mere væk med dynens andet hjørne.
”Ja, min dreng. En dag befrier du ham. Men nu skal du sove. Det er sent.”
Og så pakkede farmor dynen godt rundt om Julius og Julie, pustede lyset ud og lagde sig ned imellem dem med lukkede øjne.
Copyright: Maria Rørbæk / http://www.godnathistoriertilditbarn.blogspot.com/
Nu græd farmor igen. Det gjorde hun tit, når hun fortalte om gamle dage.
”Ja, og så fangede de jeres morfar. De bandt ham med et reb og førte ham af sted. Hen til den store troldeborg og troldefængslet med den skrækkelige drage.”
Farmor rystede igen på hovedet.
”Ja, det var i hvert fald sådan jeres mormor fortalte historien, da hun kom hjem til hulen.”
Farmor tørrede tårerne væk med hjørnet af dynen.
”Som jeg sagde: Det er en skrækkelig historie, men der var i hvert fald en god ting, og det var jeres mormor. Hun kom hjem. I sikkerhed. Og hun havde jo jeres mor i maven. Og få uger efter fødte hun jeres mor. En dejlig, dejlig unge. Så jeres morfar gjorde i hvert fald noget godt. Han reddede jeres mor og mormor.
Og det var også det, han gerne ville. Passe godt på dem.”
”Og hvad så med morfar, hvor er han nu,” spurgte Julius.
Farmor rystede på hovet.
”Jeg ved det ikke, min dreng… Han er nok i troldefængslet i troldeborgen.”
”Så befrier jeg ham! En dag befrier jeg ham,” råbte Julius.
Denne gang nikkede farmor. Så tørrede hun et par tørre mere væk med dynens andet hjørne.
”Ja, min dreng. En dag befrier du ham. Men nu skal du sove. Det er sent.”
Og så pakkede farmor dynen godt rundt om Julius og Julie, pustede lyset ud og lagde sig ned imellem dem med lukkede øjne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar